Heilpraktik giver rig mulighed for at behandle næsten alle forekommende symptomer og sygdomme. Sygdom kan være forårsaget af mange forskellige ting. Det kan være en kombination af forkert ernæring, problemer med arbejde, fritid, søvn, sociale og familiære forhold, arvelige dispositioner, nydelsesmidler, forkert livsstil, stress og måske allerøverst på listen er psykiske ubalancer.
Som Heilpraktiker fokuserer man ikke på selve sygdommen, men på det syge menneske. Det vil sige at jeg laver en helhedsterapi, som virker regulerende på hele organismen, og som bygger på den antagelse, at mennesket er en helhed af krop, psyke og sjæl og at disse dele er indbyrdes forbundne og derved også indvirker på hinanden.
En behandling kan omfatte flere forskellige behandlingsmetoder, bl.a. akupunktur, homøopatisk medicin og biokemi, kost-, motions- og ernæringsvejledning, vitaminer og mineraler og samtaleterapi. Du behøver ikke at have en diagnose fra din egen læge eller sygehus, for at komme hos en Heilpraktiker. Det er din historie, og hvordan du føler du har det, der har vægt i forhold til behandlingen.
“Sund Fornuft for mig er, at jeg ikke har nogen økonomisk interesse i helsekost-, naturmedicin eller salg af nogen anden art af produkter. Hos Sund Fornuft får du behandling og vejledning om, hvad der kan være godt for netop dig og du bestemmer selv, hvor du ønsker at købe dine produkter.”
ⓒ Copyright Hjulskov Studio 2010 Alle rettigheder forbeholdes.
This web-site is at its best when viewed in a standards compliant bowser such as FireFox or Safari